Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

mandag den 20. oktober 2014

Mere refashion - hvad man kan få ud af to toppe!

Endelig har jeg fået lidt gang i tøj-der-skal-refashioneres-bunken! To voksen-toppe er blevet til en nederdel og en kjole til i størrelse 4 år. Og det bedste er, at tøjet er arvet, så det har ikke kostet noget som helst. :)

De to toppe der måtte lade livet (billederne er taget i grimt efterårslys):


 Først lavede jeg en meget simpel nederdel af toppen til venstre. Klipklip, bunden af, grå ribkant på:


Fra den grå top var der det øverste tilbage og sammen med den laksefarvede top blev det til den her kjole. 





Jeg har brugt halsudskæringen fra den grå top samt ærmerne. Ærmerne er dog blevet "vendt om", sådan at det der før var ærmegab nu er blevet til sammensyningen med for- og bagstykke og den tidligere halsudskæring er blevet til ærmegab. Den er lidt svær, at få pæn på billedet, men den er virkelig sød når den kommer på. 







tirsdag den 14. oktober 2014

Refashion af strik (og lidt om tidsforbrug)!



Tiden flyver afsted!!!


Ja, så blev det til et af de efterhånden sjældne indlæg på bloggen. Der har lige pludselig været enormt meget at se til. Især arbejdet har stjålet en stor del af min tid, ligesom jeg har brugt rigtig meget krudt på min hest her henover sommeren. Derfor er det kreative blevet sat lidt i baggrunden. Men nu er det ved at være koldt og mørkt og med det følger en masse aftener, der ikke kan bruges på hesteryg (det må nu klares i de lyse timer). Det betyder også at symaskinerne er blevet støvet af og sat igang igen. 

Det første blev denne her sag:



En striktrøje købt i genbrugen til 30 kr. Den var faktisk fin som den var, men den høje hals var lige høj nok og den strammede også lidt over brystet (og nej, det er ikke pga. store babser, de er post-amme-perode krympet). Kraven er blevet klippet af og trøjen klippet op midt-i. Jeg spekulerer stadig lidt over om der skal nogle knapper i og om jeg kan gøre noget ved den nye krave. Men indtil nu virker den rigtig fint som en "hjemme-trøje". 

torsdag den 29. maj 2014

Når børnene efteraber!

Idag på Instagram (@lollimrslolli) viste jeg dette billede af nogle blyantsholdere jeg havde lavet af en kakaodåse, en garntrisse og noget scrappapir. De er taget i brug på min datters nye skrivebord. 


Victoria, som er knap 3,5 år, tog bordet i brug med det samme og kom efter ca. et kvarter ind med en gave til mig. Nemlig denne:


Og hvad er det så mon?? Ja, det spurgte jeg jo så Victoria om, mens jeg fortalte hende, at jeg var meget glad for den og at den var mægtig fin. 

Den lille fis siger så - helt uden tøven - at det da er til min limstift. En LIM-SKJULER!! Altså, hvad gi´r I! Det er jo lige hvad jeg altid har manglet og ønsket mig. :) Hihihi......





tirsdag den 8. april 2014

Scrapbog af genbrugsmaterialer.

Ih, altså! Lige siden jeg vandt en "genbrugs-scrapbog" hos Frk. Turkis har jeg været bidt af en gal scrapbog (min præmie kan ses her)! Jeg har været meget fascineret af SMASH booking stilen og det her passer jo perfekt til det. Derfor har jeg også lavet min egen genbrugs-scrapbog og det er virkelig en (re)kreativ process at finde forskelligt papir og få det til at passe til bogen. Jeg har i denne, min første, version bare taget en masse forskelligt, men tænker lidt at man kunne lave dem i farve- eller stiltemaer. Det må tiden vise. :)

Udover denne bog af genbrugspapir er jeg igang med at producere en masse ud af scrap-papir og -pap. Jeg har gennem tiden købt en masse af dette kraftige og farverige papir, men har ikke rigtig brugt det til noget. Så NU bliver det brugt i - er vild med det. Jeg har ca. 5 undervejs og 3 er færdige. De bliver sat til salg her og på min Etsy shop - de får et indlæg for sig selv. :)

Men her - min genbrugsscrapbog:










PS. Jeg mangler følgere og nogle at følge på Instagram - find mig under @lollimrslolli.

lørdag den 23. marts 2013

Påskehygge!

Idag har farmand været på arbejde og mig og ungerne var derfor overladt til os selv. Victoria ville male og det siger krea-moderen jo ikke nej til. I anledningen af den nært forestående påske blev det til maling af påskeharer til en "karse-skål". 

Selve harerne er lavet af mdf-plader og fundet i Panduro (den skarpe snedker-far kunne jo kreere sådan nogle selv), malingen er alm. akrylmaling og der er påsat "rasle-øjne" med alm. skolelim. Mdf-harerne er limet på bunden af en mælkekarton med limpistol. Så mangler vi bare karsen (der var udsolgt i Netto!). :)



 Victoria's ene udgave.

 Adrian's ene udgave - læg mærke til detaljerne med mund, næse og lyserøde pletter i ørene. :)

Skøn forårsagtig mælkekarton!

tirsdag den 13. november 2012

Kassernes nye klæ'r!

Jeg har vist sagt det før, men jeg er rigtig slem til at gemme alle mulige emballagekasser. Og tanken har hele tiden været at de skulle gøres fine med noget papir eller tapet. Og nu er jeg gået igang med projektet. Det er blandt andet blevet til disse her:


Før så de to nederste sådan her ud:

Jeg fik ikke taget før-billeder af de øverste, men indenunder papiret findes nogle farverige børne-skotøjsæsker. Jeg har masser af kasser, der trænger til en make-over. Jeg skal bare have fundet lidt mere papir. :)

fredag den 10. august 2012

Gammel øl-/sodavandskasse får nyt liv.

Da vi købte huset her, var der lidt "gammelt skrammel" i garagen. Bl.a. to fine gamle øl-/sodavandskasser. Ikke i særlig fin stand, men kunne sagtens se potentialet i dem. Den ene er nu blevet slebet og malet - i yndlingsfarven selvfølgelig. Den skal bruges til Victorias huer/vanter/sommerhat m.m.

FØR


NU


Og hun har selvfølgelig fået en matchende knagerække i børnehøjde (og jo, hun har andre tøjfarver end lilla og turkis :)).

Den anden kasse skal males gul (Adrians yndlingsfarve), og der er også en knagerække der skal matches til. Derudover har de fået hver deres knage til at hænge børnehave-/dagplejetasken på. Organisering skal der til i en børnefamilie!! :)

lørdag den 16. juni 2012

At gemme alting!

Jeg er en af dem der gemmer alt muligt underligt. Bla. denne flamingo-dims som sad rundt om min symaskine. Den havde sådan nogle fine huller i, så jeg tænkte at jeg burde kunne finde noget smart at bruge den til. Det har jeg så nu. :)



Smart ik??

lørdag den 5. maj 2012

Fra bog til vimpel.

Den anden dag så jeg denne DIY hos Sissel med bloggen "lille hottentott". Fantastisk smart at klippe billeder ud fra bøger og lave det til en flagranke. Sådan måtte jeg lave, så jeg gik straks i gang. 
Jeg er så en af dem der ikke nænner at smide noget ud. Derfor har jeg flere bøger liggende som er gået i stykker på den ene eller anden måde. Har tit stået og overvejet om jeg skulle få dem smidt ud, men årh altså, der er jo så mange fine billeder i, og man MÅ da hun bruge dem til noget, og og.... det kan man så! Hurra for samlergenet. :) 

 Nu kan man ikke så godt se det, men kom til at vende historien bagvendt - og gad altså ikke pille det hele op igen. Men hva', Bettepigen er nok ligeglad. ;)


Det er meningen at der skal hænge en lang hylde, der hvor vimplen hænger, så vimplen kan hænge på kanten. Men det er jo lige det med at få købt ind og finde tid til at sætte den op (sådan nogle ting går ret langsomt hjemme ved os). :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...