Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag

lørdag den 23. august 2014

"Tryllepapir"

Uha, der sker ikke meget her på bloggen. Og det er fordi vores kreative konto er lidt slunken for tiden. Der sker alt for meget andet i livet, så det kreative jeg når, når aldrig at blive foreviget og sat på bloggen. Men her har jeg en lille idé som jeg vil dele (andre har måske luret det for længe siden, men mine unger synes jeg var en sej mor, sådan at komme på det).

Opskriften på "tryllepapir":

- alm . hvidt papir A4
- lamineringslommer A4
- lamineringsmaskine

- whiteboard tuscher

Et styks lamineret hvidt papir 


Et styks pige, der synes det er vældig morsomt at man kan tørre tuschen af med en klud.

Et lille fif er at have nogle spritservietter i nærheden, da noget af farven godt kan blive sidende. 

lørdag den 9. november 2013

Min kreative dreng.

Min store dreng Adrian på snart 6 år har altid været enormt kreativ og opfindsom. Vi har haft mange hyggelige kreastunder fra han var omkring 1 år gammel. For nylig satte vi os ved "kreabordet" med en kop te og nogle Hama-perler mens lillesøster tog en god 2-timers lur. 
Efter en indledende tænkepause, blev han enig med sig selv om at lave en robot. Undervejs blev det kun til hovedet af robotten, men den fik et lille "hul", så han kunne få den i en snor og dermed lave en halskæde. 
Det er bare så dejligt, at i det mindste ét af mine børn har så meget ro, at man kan lave sådan noget med ham. Lillesøster Victoria har så meget krudt bagi, at hun ikke kan side i 5 min uden at fise en tur rundt i huset, inden hun fortsætter. Begge personligheder har jo sin charme - ikke at Adrian altid er så rolig, han tager også sine energiudbrud til tider. ;)






Noget andet som både Adrian og Victoria kan få timer til at gå med, at Playmais. Hvis I ikke kender det produkt - så kan I ikke komme for hurtigt i Panduro for at få fingre i det. Det er små stykker/perler uden hul, lavet på majsmel. Alle børn vi har haft på besøg er vilde med det. Man sætter dem sammen ved at dyppe enderne på en fugtigt klud og presse dem mod hinanden. Victoria har lavet det siden hun var omkring halvanden. I starten dog under opsyn, da de lugter lidt af chips når de bliver våde og hun har altid været lidt af et madøre. :)

Her er et fint smykkesæt Adrian har kreeret til mig. 




mandag den 11. februar 2013

Dyr i træ!

Sådan nogle er jo vældig populære for tiden og jeg skal da ikke sige mig fri for at have et par stykker på ønskesedlen. De findes jo i mange afskygninger, ikke alle velegnet til legetøj. Men se nu lige disse her. Ikke lavet af nogen fancy designer eller af noget specielt træ, men skønne er de og de er til at lege med.

Min farmor gør rent hos et ældre ægtepar, hvor manden i mange år har skåret figurer i træ og malet dem. Han er omkring de 90 og nu er han blevet lidt træt af at lave dem. Derfor havde han spurgt om min farmor mon ikke havde et par oldebørn, der kunne få glæde af dem. Og jo, det havde hun da. :)











De mangler bare nogle øjne, pletter osv. Men det bliver da også en rigtig hyggelig hygge-ting at lave med  Adrian (Victoria er ikke sidde-stille-og-lave-nusse-ting typen). :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...