mandag den 29. december 2014

Familieforøgelse!!

Endelig kom familiens nye medlem. Han var længe ventet, da vi "bestilte" ham for over 2 år siden. Den lille sorte pelsklump kom til verden 2. november og da han fyldte 8 uger i forgårs fik vi ham hjem. Han er virkelig skøn og ret rolig af sådan en lille én at være.

Mød, Gregers:




Jeg var selv med til at hjælpe ham til verden, da moren og faren er min mosters. Tæven var førstegangsfødende og lidt af en "piv-skid", så da de førte veer meldte sig måtte jeg rykke ud. Det var en lang sej fødsel, der varede over 1,5 døgn fra de første veer til den sidste hvalp meldte sin ankomst. 10 hvalpe ialt - den sidste dog dødfødt. De andre 9 hvalpe klarede den og har nu fået nye hjem. 
Nu glæder vi os bare til at han bliver så stor at vi kan gå igang med noget seriøs træning - her i starten er det jo bare "the basics". :)

lørdag den 27. december 2014

Hjemmelavede julegaver, part 1

Tre søde tøser i omgangskredsen er blevet forkælet med "hel sol nederdele" her til jul. Eller som de små piger siger: "strut-nederdele". :)
De to med vandmelonerne er til min venindes piger - et søsterpar som elsker kjoler. De går ikke i andet og enten skal de være prinsesse-lange eller kunne strutte. Jeg havde lige akkurat nok til to nederdele, én i str. 4 år og én i str. 6 år. Stoffet har jeg haft liggende meget længe og fandt nu endelig en funktion til det.
Den sidste er faktisk en fødselsdagsgave, da mine børns kusine blev 4 år igår. Hun blev så glad for den at den skulle på med det samme. Dejligt når noget man har lavet, bliver modtaget vel. 
Mønstret til alle tre nederdele har jeg funder her:
http://www.moegungen.dk/nederdel/?circumference=&length=&b1=&b2=&type=full




 Min stakkels dreng måtte endnu engang være prøveklud for en kjole/nederdel. Hans eneste kommentar da jeg tog billeder var: "du viser det ikke til nogen vel?!". Jeg lovede, at hans hoved ikke kom med på billederne. :)










søndag den 21. december 2014

Juletøjet til en lille dreng og en stor pige.

Min søster og jeg var på julemarked i starten af december. Det var i Avedøre - ved Cirkusmuseet. Det var simpelthen så hyggeligt og der var masser af juleglade mennesker. Vi stod også næsten lige ved siden af to slagtere som i den grad var i hopla og det var skønt! :)

Jeg fik solgt noget mere end jeg havde regnet med og fik også et par bestillinger. Bl.a. fra en mor, som manglede juletøjet til børnene. Hun valgte stof ud fra nogle patchworktæpper jeg havde med og så var det ellers bare hjem ved symaskinen, så det kunne nå frem før jul.

Hendes dreng skulle have et par "lomme-bukser" og pigen et sæt med vest og nederdel. Resultatet blev som følger og heldigvis var modtageren ovenud tilfreds (alle mønstre er mine egne). :)








Jeg elsker bare stoffet med de små knallerter - Victoria skal have et par med lyserød piping, så bliver de jo lidt mere piget. :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...