I anledningen af "
Sy til din baby" måneden, vil jeg lave en lille give away - med en bagtanke dog. :) Jeg har et par gange forsøgt mig med at lave mit eget buksemønster til de små. Efterhånden har jeg fundet frem til ét, jeg godt kunne tænke mig at "se på".
Da jeg ikke lige har et par babyer til at putte i bukserne, tænkte jeg, at jeg måske kunne søge blogland om hjælp - og hvorfor så ikke som en giveaway?! I øvrigt synes jeg, at der efterhånden er blevet langt mellem de hjemmelavede give aways, så jeg forsøger at skyde en igang her.
Man kan vinde et par bukser i henholdsvis str. 56 og str. 74-80, til enten dreng eller pige (jeg har altså brug for 2 babyer). Bukserne på billedet er i str. 56. Stofvalget bliver en overraskelse! :)
Update: det er kommet med i mine overvejelser, at ikke alle babyer er store og tykke som mine var. ;) Så derfor er den store størrelse nu ændret til også at omfatte 74. Dog skal din lille purk kunne bevæge sig lidt omkring, så det giver et indtryk af, hvordan bukserne sidder når der tumles. :)
Da jeg gerne vil have testet mit mønster er det et "krav", at du vil prøve bukserne på dit barn og give mig lidt feedback på pasformen (fx. ribstørrelse, bevægelsesfrihed, stoftype) og gerne om dit barn er en lille tyksak, tynd, lang, kort etc. :)
For at deltage skal du være fast læser og lægge en kommentar til indlægget her, hvor du skriver hvilken størrelse og til hvilket køn du ønsker.
Nu håber jeg bare, at der er nogle der vil deltage - og gerne flere, så jeg kan trække lod d. 13. nov (min søsters fødselsdag). Vil du sprede budskabet, så brug gerne ovenstående billede.