tirsdag den 11. november 2014

Opskrift på mit palæo / LCHF / glutenfrie brød.

Det er nu ikke fordi jeg lever efter nogen speciel diæt - hverken palæo / LCHF eller er glutenallergiker. Men altså!! De her lækre nødde- og kernebrød er bare for lækre. Jeg her prøvet flere forskellige og her eksperimenteret lidt. Det er nu blevet til det her brød og opskriften vil jeg da gerne give videre.



Ingredienser:

Nødder:
100 g mandler
100 g cashewnødder
100 g paranødder  (evt. valnødder)

Kerner:
100 g hørfrø
100 g solsikkekerner
100 g græskarkerner
80 g kokosmel (el. sesamfrø, hvis ikke du er til kokos)
60 g pinjekerner

Andet:
6 æg
1 dl olie (olivenolie bruger jeg)
½-1 tsk salt alt efter smag.

Ovnen forvarmes til 150-170 grader (varmluft) afhængig af ovnen.
Nødderne hakkes meget groft - der må gerne være nogle store stykker, evt. hele, imellem. Nødder, kerner og salt blandes.
4 æg røres sammen og tilsættes blandingen sammen med olie. Der røres godt med en grydeske og blandingen hældes i en rugbrødsform der er foret med bagepapir.
Når blanding er fordelt i formen, piskes de sidste to æg let og hældes over brødet. Der stikkes nogle steder med en gaffel for at få ægget ned i blandingen. Det sidste her gør jeg, da jeg ellers oplevede, at når jeg blandede alle æg i fra starten, samlede æggemassen sig i bunden af formen. Og det var jo lissom ikke æggekage med nøddedrys jeg ville lave. :)

Velbekomme!!!


Skriv gerne en tilbagemelding om hvad du synes, hvis du prøver brødet.

4 kommentarer :

  1. Lyder godt nok lækkert :-) Den opskrift må jeg prøve af .... Og er jeg heldig kan sønnen med cøliaki også lide det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig godt. :) Jeg er mest til sesam-versionen, mens min datter er til kokos. Min søn vil bare have helt almindeligt rugbrød. :)

      Slet
  2. Uhm, kernebrød med ost <3 det dur.

    - Anne

    SvarSlet

Kommentarer er dejlige, så smid gerne én! :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...