søndag den 26. oktober 2014

Hæklet gulvtæppe

Så blev tæppet til Victorias værelse færdig (har allerede flashet det på IG). 
Jeg hækler kun når der er Disney sjov - der fra 19-20 fredag aften. Vi har en helt fast rutine omkring den time, hvor hele familien sidder i sofaen. Ungerne med en lidt guf, mig med hækle- eller strikkeprojektet og manden tager ofte en sofa-lur. Han vågner dog gerne når Phineas og Ferb kommer på, fordi så skråler vi andre med på titelmelodien. :)

Nå, men altså tæppet er ca. 100 cm i diameter og ca. 1,5 cm tykt. Det er hæklet med nål 8 og med stangmasker. Jeg har tømt stort set hele mit garnlager og måtte supplere lidt op til sidst. Meget nemt og godt sofaprojekt. 

Henover vinteren sætter vi børnenes værelser i stand. De skal have nyt gulv og vi har en fin ny seng stående til Victoria. Den skal vi have op i højden med nogle reoler eller noget under. Spændende bliver det! :)

Nu til tæppet:






Billedet er en anelse overbelyst pga. blitzen - farverne er knap så "skarpe" i virkeligheden, Det bedste af det hele er, at hun elsker det!


6 kommentarer :

  1. Eij hvor er det fantastisk! Jeg er da helt vild med alle de mange farver :) her er vi også gåeti gang med projekt børneværelser og den lidt mere trælse - opretning af samtlige vinduer i huset, da de tidligere ejere af huset har monteret dem forkert, hvorfor det trækker ind alle vegne på ellers næsten nye vinduer :-\ uhh det blir godt. Vi har revet et indbygget skab væk der tog plada på et i forvejen meget lille værelse og snart ryger også en ubrugt skorsten der ligeså tager plads - glæder mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker! Det lyder som om i har mange af de samme projekter som os - pøjpøj med det. Vi satser på det bliver godt på et tidspunkt. :)

      Slet
  2. Hvor mange fredage har det taget? Min datter mangler et nyt tæppe, og jeg har endnu ikke fundet et, som jeg er tilfreds med, så måske jeg selv skulle i gang? Jeg er ikke nogen ørn til at hækle, men stangmasker det kan jeg. Spørgsmålet er bare, om jeg også har tålmodigheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, måske 12-15 stykker. Ved det faktisk ikke helt. De først omgange går meget hurtigt når man hækler med så stor en nål - senere går det lidt mere trægt. :) Fidusen er, at få det til at blive rundt, da det bare bukker op hvis man hækler samme antal masker i hver omgang. Jeg fandt nogle vedledninger hist og pist om at "hækle rundt" og så tog jeg den ellers lidt på "gefühl". God fornøjelse!

      Slet
  3. Hvor er det flot :-)
    Ja, hvem der bare kunne hækle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er ikke så svært - det kræver bare en masse tålmodighed. :)

      Slet

Kommentarer er dejlige, så smid gerne én! :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...