søndag den 23. december 2012

Nederdel og vest - en julegave på bestilling.

I morgen bliver en af mine kreationer givet væk i gave. Ikke fra mig selv og ikke til en jeg kender. Jeg håber virkelig det falder i god jord og at den lille pige kan passe tøjet. Den er bestilt til en slank pige på 1,5 år og når man er vant til at barn med str. 92 i bredden og 80/86 i længden, så er det lidt at en udfordring.
Jeg tør godt vise det frem herinde, da moren (i fald hun læser med herinde) nok ikke kan regne ud at det er til hendes pige. :)



Og så har jeg fået mig en tidlig julegave. Det er min søster, som har begået de her fine bordskånere. Hun er taget til Prag igår, derfor har vi udvekslet julegaver tidligt (jeg var knap så kreativ med hendes julegave - 40 Euro til turen gennem tyskland ;), men den faldt også i god jord dog).  



fredag den 21. december 2012

Kreative indslag fra en 2-års fødselsdag.

Victoria bliver 2 år i morgen. Sidste år holdt vi fødselsdagsfest den dag - det gad vi godt nok ikke i år. Derfor blev hun fejret den første weekend i december i stedet. Og det var da meget mindre stressende, så det tror jeg vi holder fast i.
Mig søster og jeg producerede to kager - den ene med dejligt sommertema på en virkelig kold og snefyldt dag. :)



Kagerne er af chokoladekage med blåbærfyld og dekoreret med hvid chokoladecreme og marcipan. YUM! 

Og traditionen tro bød en af gaverne på hjemmestrik fra farmor. Jeg fandt et billede af kjolen på Pinterest (hvor ellers ;)) og gav det til min svigermor. Vupti lupti, så var der et styk skøn kjole i pakken - lige til nytårs aften. :) Og rygtet vil vide at der strikkes på et par matchende benvarmere. 




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...