mandag den 11. februar 2013

Dyr i træ!

Sådan nogle er jo vældig populære for tiden og jeg skal da ikke sige mig fri for at have et par stykker på ønskesedlen. De findes jo i mange afskygninger, ikke alle velegnet til legetøj. Men se nu lige disse her. Ikke lavet af nogen fancy designer eller af noget specielt træ, men skønne er de og de er til at lege med.

Min farmor gør rent hos et ældre ægtepar, hvor manden i mange år har skåret figurer i træ og malet dem. Han er omkring de 90 og nu er han blevet lidt træt af at lave dem. Derfor havde han spurgt om min farmor mon ikke havde et par oldebørn, der kunne få glæde af dem. Og jo, det havde hun da. :)











De mangler bare nogle øjne, pletter osv. Men det bliver da også en rigtig hyggelig hygge-ting at lave med  Adrian (Victoria er ikke sidde-stille-og-lave-nusse-ting typen). :)


lørdag den 9. februar 2013

Fastelavn 2013: en regnsky og en flagermus!

I år har kostumerne været færdige flere dage før de skulle bruges - hvilket er helt usædvanligt!! Victoria's dagpleje holdt fastelavn i legestuen i tirsdags og i Adrians børnehave var det igår. Kostumerne har været færdige siden weekenden!! Begge kostumer er lavet ud af noget jeg havde i forvejen, så jeg har ikke skulle have penge op af lommen - total bonus! 

I børnehaven har de hvert år et tema, som de skal klædes ud efter. De sidste tre år har det været "skovens dyr" (måske man skulle opfordre til et nyt tema næste år? :) ). 
Adrian får selv lov at bestemme hvad han vil være og det giver nogle gange nogle kreative udfordringer. Forrige år var det et pindsvin, sidste år egern! Egernet kan ses her. I år var det så flagermus, hvilket jeg syntes var en noget mere overkommelig opgave end de to foregående års udklædninger. Masken har han lavet i børnehaven - specielt til formålet.

Victoria har endnu ikke sin egen mening og jeg nyder at kunne bestemme inden den obligatoriske prinsesse-fase indtræder. Så hun blev til en regnsky, inspireret af et kostume jeg fandt på Pinterest for længe siden. I rigtig refashion-ånd efter jeg deltog i "upcycling-january", er hendes kostume næsten kun genbrug. Trøjen er en af Adrians gamle, vendt på vrangen, da der var tryk på forsiden. Skyen er lavet af hvid jersey fra stoflageret og de grå leggins er lavet ud af et af mine gamle par, der havde fået maling på sig. Dråberne er lavet af stofmaling.


 Den lidt specielle anordning hvormed vingerne sidder fast, er lavet da udklædningen skal uden på flyverdragten (han går i Skovbørnehave). Så huen skulle kunne komme indeunder og vingerne udenpå - hurra for velcro!. 



Hun er virkelig ikke nem at få til at stå stille. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...