lørdag den 5. maj 2012

Fra bog til vimpel.

Den anden dag så jeg denne DIY hos Sissel med bloggen "lille hottentott". Fantastisk smart at klippe billeder ud fra bøger og lave det til en flagranke. Sådan måtte jeg lave, så jeg gik straks i gang. 
Jeg er så en af dem der ikke nænner at smide noget ud. Derfor har jeg flere bøger liggende som er gået i stykker på den ene eller anden måde. Har tit stået og overvejet om jeg skulle få dem smidt ud, men årh altså, der er jo så mange fine billeder i, og man MÅ da hun bruge dem til noget, og og.... det kan man så! Hurra for samlergenet. :) 

 Nu kan man ikke så godt se det, men kom til at vende historien bagvendt - og gad altså ikke pille det hele op igen. Men hva', Bettepigen er nok ligeglad. ;)


Det er meningen at der skal hænge en lang hylde, der hvor vimplen hænger, så vimplen kan hænge på kanten. Men det er jo lige det med at få købt ind og finde tid til at sætte den op (sådan nogle ting går ret langsomt hjemme ved os). :)


torsdag den 3. maj 2012

Tegning af logo.

Min veninde og hendes mand driver en lille ranch. Hvis du er til heste, kan du besøge deres hjemmeside: www.rhrranch.com. De skal have et skilt med logo på ude ved vejen og ville have deres logo skaleret op fra A6 størrelse til 6xA4 størrelse. De er så skønne til at hjælpe mig med alskens ting, så trods det, at jeg er midt i et monsterprojekt til studiet, tilbød jeg selvfølgelig at hjælpe (rent uselvisk, og slet ikke fordi det var en overspringshandling, der kunne forsvares. *host host*).

Men altså, det blev til denne tegning:


Undervejs løb min sorte tusch tør, så jeg måtte i Bassemandens tuschkasse og låne. Hihi...
Bogstaverne skal klippes ud og tegnes efter, når det skal over på skiltet - derfor har jeg ikke gjort så meget ud af, at få afstanden mellem dem helt rigtig. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...