onsdag den 23. april 2014

Tumledragt nr. 2!

Victoria fik sig også en tumledragt i de bløde stjerner, se Adrians her. Til foret i den her har jeg brugt noget fast bomuld (som mønstret også foreslår) og det er altså noget møg! Det lykkedes dog rigtig fint, men det er bare ikke nemt at få strækstof og fast stof til at følges ad - tips modtages gerne.

Dragten er lavet i str. 4 år og selvom jeg forkortede den lidt, blev den altså noget for stor. Tror den passer til efteråret. :) Mønstret var oprindeligt til langærmede raglanærmer, men jeg ville prøve at lave de her "ud-i-et" ærmer og det lykkedes skam fint. Stoffet med monstre er fast bomuld købt i Jysk.











tirsdag den 22. april 2014

Stof til salg!

Jeg har sat noget stof til salg på min Trendsalesprofil. Mest retrostof og der kommer mere efterhånden som jeg får det sat ind. Giver gerne rabat ved køb af flere slags - skal have gjort plads i stofskabet! :)

Eksempler på stof til salg (sælger også via bloggen - bare spørg):









Farverne på de sidste to billeder svarer ikke helt til virkeligheden - de er mere pastel-agtige. 

mandag den 21. april 2014

Tumledragt med bløde stjerner med et tvist refashion!

Det er altid rart at få brugt ud af stoflageret og derfor er jeg med i en udfordring på Instagram - #aprilkreaudfordring. Jeg har virkelig ikke plads til mere stof og bliver derfor nødt til at få brugt noget af det. Om jeg når de 5 stykker tøj som udfordringen henstiller til er dog noget usikkert. :)

Den første kreation er en tumledragt til Adrian. Stoffet var købt ind til lige præcis det her formål, så rart at få det lavet. Har også kreeret én til Victoria - den kommer i et andet indlæg.
Begge dragter er syet i lækker blød isoli, købt i den skønne stofbutik i Videbæk.





Foret i hætten og kanten af lommerne er syet af jersey fra en for lille t-shirt - dejligt med genbrug!








tirsdag den 8. april 2014

Scrapbog af genbrugsmaterialer.

Ih, altså! Lige siden jeg vandt en "genbrugs-scrapbog" hos Frk. Turkis har jeg været bidt af en gal scrapbog (min præmie kan ses her)! Jeg har været meget fascineret af SMASH booking stilen og det her passer jo perfekt til det. Derfor har jeg også lavet min egen genbrugs-scrapbog og det er virkelig en (re)kreativ process at finde forskelligt papir og få det til at passe til bogen. Jeg har i denne, min første, version bare taget en masse forskelligt, men tænker lidt at man kunne lave dem i farve- eller stiltemaer. Det må tiden vise. :)

Udover denne bog af genbrugspapir er jeg igang med at producere en masse ud af scrap-papir og -pap. Jeg har gennem tiden købt en masse af dette kraftige og farverige papir, men har ikke rigtig brugt det til noget. Så NU bliver det brugt i - er vild med det. Jeg har ca. 5 undervejs og 3 er færdige. De bliver sat til salg her og på min Etsy shop - de får et indlæg for sig selv. :)

Men her - min genbrugsscrapbog:










PS. Jeg mangler følgere og nogle at følge på Instagram - find mig under @lollimrslolli.

onsdag den 2. april 2014

Endnu et patchworktæppe - til salg!

For længe siden klippede jeg lapper til 4 små babytæpper. Kun de 2 blev færdige dengang, men nu er endnu et kommet gennem maskinen. Dette er uden foer - et sommertæppe om man vil. Passer lige til autostolen eller i den lille lift. :) Det er en blanding af nye stoffer og retrostof. Bagsiden er fra et retro dynebetræk. 

Det er virkelig svært at gengive de her farver på billeder. Det er nogle rigtig smukke farver sammen og det kommer slet ikke til sin ret her på computerskærmen. Hvis min lille pige var baby skulle hun helt klart have haft det her om fødderne til sommer! :)

Str: 54 x 62 cm. Kan købes for 250 kr + evt. porto




 


 
  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...